top of page

Racer

Ork

Orkerne er et af de ældste folk formet af sten, muligvis fossiler. De bliver ofte misforstået som konservative hulemænd, men deres kærlighed til sten er central i deres kultur. For dem er sten ikke blot byggemateriale, men også noget, de betragter som potentiel familie. Orkerne, som er bjergfolk med grønne hudnuancer, lever traditionelt i bjergene og har derfor traditionelt set haft begrænset kontakt med andre racer og miljøer end sten. I dag er mange orker kommet til byerne, hvor de er eftertragtede som arbejdsfolk. De har fået lov til at bygge huse og andre bygninger i sten, noget kun orkerne mestre

3-3-24 (5 of 112).jpg

Stenskabt Startevne

Du er immun mod evnerne bonk og snigmord.

 

Hårdt arbejdende 2 EP

I starten af hver spillegang får du en valgfri almindelig ressource. 

 

Brøøøøl!!! 3 EP

Du kan én gang pr. kamp pege på en person og herefter sige “Brøøøøl!!!, frygt i 10 minutter” højt. Personen bliver bange for dig, og er ramt af nøgleordet frygt i de næste 10 minutter.

3-3-24 (7 of 112).jpg

Krystalmave Startevne

Du starter med evnen Giftimmunitet 1. Kig under allemandsevner på side 18.

 

Hårdt arbejdende 2 EP

I starten af hver spillegang får du en valgfri almindelig ressource. 

 

Krystal skjold 3 EP

Du kan ved at krydse din arme, mens du står stille og ikke har våben på dig, dække dig selv med et tyndt lag ubrydeligt krystal. Du er ramt af nøgleordet paralyse, men er immun mod al skade, nøgleord og evner. Du kan ende effekten, når du vil.  Når du har brugt denne evne, skal du vente 1 time, før du kan bruge den igen.

Dværg

Dværgene levede oprindeligt dybt under jordens overflade. Disse dværge var specielle, for de var formet af diamanter og andre ædelstene. De havde altid boet i huler og miner, hvor de brugte deres tid på at grave efter skinnende skatte. De elskede at finde og samle diamanter, rubiner, safirer og andre værdifulde sten. For dem var dette alt livet var – at opdage nye skatte og nyde deres glans og skønhed. Over tid indså dværgene dog, at de ikke kunne fortsætte på denne måde. Flere og flere dværge begyndte at flytte til byerne, hvor de handlede deres dyrebare fund fra minerne, og lige netop på den måde blev dværgene til velhavende og stolte handelsfolk.

Elver

Elverne er kendt for deres sofistikerede kultur og dybe miljøbevidsthed. De ser civilisationen som en naturlig proces og arbejder utrætteligt for at forbedre teknologi og samfundsstrukturer, der harmonerer med naturen. Elverne elsker at arrangere landsbyens fester og skaber glæde og fællesskab. Som byfolk har de en mission om at samle alle racer og væsener i universet. De stræber efter at være interessante og velinformerede, og nyder spændende samtaler. Men hvis nogen modsiger dem eller opfører sig respektløst, bliver de meget fjendtlige og stædige, og beskytter deres værdier og hjem med passion. Elverne står som vogtere af en verden, hvor natur og teknologi lever i harmoni, og deres indflydelse vil vare ved i mange generationer.

3-3-24 (16 of 112).jpg

Skovløber Startevne

Du er immun mod nøgleordet langsom, hvis det er givet gennem terræn.

 

Et med skoven 2 EP

Du kan ved at kramme et træ i 10 sekunder blive usynlig. 

Du kan ikke bruge denne evne i kamp eller mens fjender kigger på dig. Du stopper med at være usynlig, hvis du flytter dig, angriber nogen eller bruger en evne.

 

Naturligt forsvar 3 EP

Du er immun mod Natur-besværgelserne Vindpust og Flyvende torn.

3-11-24  (98 of 115).jpg

Langefingre Startevne

Du får 1 kobber i starten af hver spillegang.

 

Ustyrlig 2 EP

Du er immun mod Tanke-besværgelserne Tungeknude og Kommando.

 

Løgner 3 EP

3 gange per spillegang kan du fortælle en person eller en gruppe, du taler til, en løgn, som de så skal tro på. De tror på den indtil det er bevist som en løgn. Du skal afslutte løgnen med at sige ”Løgner”.

Goblin

Ingen ved hvor goblinerne kommer fra, og de samler sig sjældent i større grupper. I stedet rejser de ofte rundt og skaber uro og kaos hvor end, de går. De er ofte kendt for at lave jokes, men i mindst lige så høj grad stjæle små skinnende genstande samt skabe slåskampe i kroer. Gobliner viser sjældent tegn på at ældes, men de bliver sjældent mere end 50 år, før de af den ene eller anden årsag bliver dræbt.

Verdensvandrer

Verdensvandrere er væsnerne, der omringer alle bobbel-verdener. De hører nemlig ikke selv til en boble, men er skabt af ren magi. De kan derfor have svært ved at forstå ting som mad og drikke, da de ikke selv har brug for det. Verdensvandrere er dog meget dygtige til magi, da dette er det eneste de førhen har kendt til.

3-11-24  (14 of 115).jpg

Nysgerrig sjæl Startevne

Du starter med evnen Nysgerrighed. Kig under allemandsevner på side 18.

Absorber magi 2 EP

Du kan suge rester af magi fra døde kroppe. Ved at lave et 1 minuts ritual over et lig kan du helbrede dig selv for 2 KP. Du kan kun gøre det én gang pr. krop.

 

Stjernenes tilskuer 3 EP

Du kan 1 gang per spillegang lave et ritual på 5 minutter, hvor du binder et blåt stofbånd rundt om din hånd. Når ritualet er færdigt, holder du din hånd over dit hoved, og du bliver usynlig.

Usynligheden stopper, hvis du bruger en evne, kaster en magi, angriber nogen eller tager din hånd ned fra dit hoved.

3-11-24  (65 of 115).jpg

 

Fremmed viden Startevne

Du starter med en valgfri allemands evne.

 

 

​

​

Endeløst potentiale Startevne

Du kan 1 gang ændre din race.

Bobelfolk

Bobelfolk, også kendt som Spherlinger, er dem, som kommer fra andre bobler. Deres udseende og opførsel bærer ofte præg af de forhold, de kommer fra. Af denne årsag ser bobelfolk meget forskellige ud, og de har ofte forskellige meninger om hvad begrebet “normal” dækker over.

Menneske (Formskifter)

Menneskene i verden er formet af potentiale. Dette betyder at de altid kan blive til noget… Menneskene kan, én gang i deres liv, skifte form, til en anden race, og derved blive ligesom alle andre fra denne race. Menneskene er det oprindelige folk af verden og har derfor eksisteret længe. Af denne årsag er de omgængelige og sociale personer. 

Bifrost logo.png

©2023 by Fantasiens orden. Skabt med Wix.com

bottom of page